|
|
Udstilling med billedhugger Lisbeth Krag Olsen - 20. januar til d. 25. marts 2012 På Sinatur Hotel Gl. Avernæs udstiller Lisbeth Krag Olsen både nye og ældre værker. De vises i form af opretstående spirer, samt større og mindre dobbeltsidde relieffer. De mindre relieffer er placeret i stedets vinduer, hvor værkerne får det optimale lys. De fremstår lette og transparente. Værkerne leder tankerne hen på riller i sand eller bølgernes bevægelser ved en let brise. I de 3 større relieffer får marmoren overtaget i en stående stram form, hvor skulpturernes masse skæres op i bløde afrundede rum, som lyset kan vandre i. Reliefferne udtrykker alt fra siv i let bevægelse til fuglevinger og draperier. Skulpturerne indeholder både tyngde og lethed. I sine værker udfordrer hun beskuerens evne til at sanse det genkendelige i abstraktionerne over naturformer og draperinger. Lisbeth Krag Olsen (f.1967) er uddannet billedhugger ved Det Fynske Kunstakademi, Brandts Klædefabrik 1989 – 1995.
|
Konferencelokaler andre stederHotel Haraldskær - VejleSkarrildhus - Herning Hotel Sixtus - Middelfart Hotel Frederiksdal - Kgs. Lyngby Hotel Storebælt - Nyborg |