En kæde af 6 hoteller de
smukkeste steder i Danmark

Sinatur hoteller:

Historie

Der er i Lillebælt, ligesom i resten af Danmark, en række hyggelige småøer. En af disse øer er Helnæs, der er forbundet med Fyn via en lille dæmning. Helt præcist går dæmningen til den lille halvø Agernæs. En lille, grøn plet og oase med Lillebælt på den ene side og Helnæsbugten på den anden.
 

 

 

Her, gemt i de grønne bakker og mellem tvende have, ligger et af Danmarks mest unikke konference- og kursuscentre, Sinatur Gl. Avernæs. Et ”slot”, der udmærker sig ved en vellykket kombination af inspirerende, fysiske rammer og helt enestående, rekreative omgivelser.

 

Sinatur Gl. Avernæs har været beboet siden oldtiden. Det viser fundet af forskellige flinteredskaber ved stranden. Men om halvøens navn vitterligt stammer fra runeristeren Aver, der ristede Helnæs-stenen, er til gengæld uvist og én af flere, lokale myter.

 

Hvis vi skal fortælle lidt omkring Sinatur Gl. Avernæs, kan vi begynde med dengang landet dukkede frem af isen og havde dækket Fyn og det der lå syd for. Da istidens gletschere smeltede, var der tilbage en lang række åsbakker, der begyndte i det nordligste Helnæs og strakte sig over østkysten fra Agernæs til Fyn.

 

I ejendommens nyere historie optræder en række markante ejere:
 

  • I 1911 sammenlægger parret Brünnings-Hansen ejendommen Ny Agernæs, som de ejede i forvejen, med Gl. Avernæs, som de købte.
  • Og i 1916-1917 bygges den nuværende, statelige hovedbygning med det karakteristiske tårn.
  •  I 1928 må parret sælge ejendommen i to dele. Gl. Avernæs sælges til tyskeren Gerhard Salomon. Otte år senere solgte han ejendommen videre til den danske forretningsmand Leo Garvin, der var bosat i England, hvor han importerede danske landbrugsprodukter. Indtil 1962 bruger familien Garvin Gl. Avernæs som sommerbolig.


I 1962 overtager den nuværende ejer af Sinatur Gl. Avernæs, Danmarks Lærerforening, stedet der siden, efter flere tilbygninger og renoveringer, er udviklet til det kursus- og konferencested, Sinatur Gl. Avernæs er i dag.


Sammen med de øvrige kursus- og konferencecentere, ejet af Danmarks Lærerforening, blev Gl. Avernæs i 2007 brandet under navnet Sinatur, der refererer til de naturlige omgivelser der er en del af stedet. Derfor hedder vi nu Sinatur Gl. Avernæs.

 

Fakta om Gl. Avernæs:

  • Grundareal: 154.581 m2/15,45 ha eller ca. 28 tdr. land
  • Bebygget areal: 3.352 m2 
  • Etageareal: 4.571 m2

 

 

 



 

Tilmelding til nyhedsbrev
* skal udfyldes
Hvilket nyhedsbrev vil du modtage?